Beskrivelse af de forskellige test, som tilbydes af Performance Institutes testcenter.


 

Måling af maksimal iltoptagelse

Denne test laves for at bestemme den maksimale iltoptagelse (VO2max). Dette gøres ved at man starter med en opvarmning på 5 min, hvorefter intensiteten (fart (løbebånd) eller belastningen cykel)) stiger hvert 1-2 min indtil man ikke kan mere. Under hele testen måles på ens udåndingsluft, hvorfra iltoptagelsen kan måles. Testen tager typisk mellem 15-20 min.
Mange studier har vist, at ens maksimale iltoptagelse er stærkt korreleret med sluttid på længerevarende udholdenhedsidrætter (triathlon (½ og 1 Ironman) & marathon). Rigtig designet træning er med til at øge den maksimale iltoptagelse.

Pris: xxx,-

 

Måling af maksimal fedtforbrænding

Denne test laves for at bestemme den maksimale fedtforbrænding samt den maksimal iltoptagelse (VO2max). Dette gøres ved at man starter med en opvarmning på 5 min, hvorefter intensiteten (fart (løbebånd) eller belastningen (cykel)) stiger hvert 3 min indtil man ikke forbrænder mere fedt, herefter stiger belastningen hvert min indtil man ikke kan mere. Under hele testen måles på ens udåndingsluft, hvorfra iltoptagelsen kan måles. Testen tager typisk mellem 25-30 min.
Mange studier har vist, at ens maksimale fedtforbrænding er stærkt korreleret med sluttid på længerevarende udholdenhedsidrætter (triathlon (½ og 1 Ironman) & marathon). Derudover korrelerer maksimal fedtforbrænding også med maksimal iltoptagelse. Testen viser i hvilke zoner man forbrænder mest fedt, hvilket kan bruges i sin træningsplanlægning. Rigtig designet træning er med til at øge den maksimale fedtforbrænding samt den maksimale iltoptagelse.

Pris: xxx,-

 

Måling af laktattærskel:

Denne test laves for at bestemme laktattærsklen, den maksimale fedtforbrænding samt den maksimal iltoptagelse (VO2max). Dette gøres ved at man starter med en opvarmning på 5 min, hvorefter intensiteten (fart (løbebånd) eller belastningen (cykel)) stiger hvert 3 min indtil man ikke forbrænder mere fedt, ved slutningen af hver intensitet udtages en lille blodprøve fra øreflippen til at bestemme laktat koncentrationen. Efterfølgende stiger belastningen hvert min indtil man ikke kan mere. Under hele testen måles på ens udåndingsluft, hvorfra iltoptagelsen kan måles. Testen tager typisk mellem 25-30 min.
Ud fra denne test finder man sin laktattærskel, samt ens maksimale fedtforbrænding og maksimale iltoptagelse. Mange studier har vist, at ens maksimale fedtforbrænding er stærkt korreleret med sluttid på længerevarende udholdenhedsidrætter (triathlon (½ og 1 Ironman) & marathon). Derudover korrelerer maksimal fedtforbrænding også med maksimal iltoptagelse. Testen viser i hvilke zoner man forbrænder mest fedt, hvilket kan bruges i sin træningsplanlægning. Derudover kan man også bruges resultatet fra laktattesten i sin træningsplanlægning. Rigtig designet træning er med til at øge den maksimale fedtforbrænding samt den maksimale iltoptagelse.

Pris: xxxx,-

 

Måling af fedtprocent

Fedtprocenten kan udregnes på baggrund af forskellige skindfolds målinger. Ud fra disse skindfoldsmålinger, kan man udregne fedtprocenten vha. en formel, der er blevet valideret.

Pris: xxx,-

 

 

 

 

De forskellige arbejdstest kan laves både på løbebånd og cykel. Alle priserne er incl. moms. Hvis der kommer 2 eller flere og bliver testes på samme tid gives der 10% på den ønskede test. Hvis man bestiller mere end en test over sæsonen, gives der også 10% på alle de test, man ønsker at få lavet.