MIG OG TRIATLON
Jeg var 12 år gammel, da min svømmetræner gav mig et vhs-bånd fra Ironman, Hawaii ’94. Jeg sad i sofaen og var bjergtaget af en overlegen Greg Welsh, der efter otte timer stadig formåede at være cool, i kontrol og analysere sin nærmeste konkurrent, Dave Scott, og rykke klart fra ham. Den kraftpræstation printede sig på min nethinde, og jeg har været imponeret over det siden. Jeg bestemte mig – der i sofaen foran fjernsynet – for at blive triatlet. En god triatlet. Som 13-årig løj jeg mig ældre for at deltage i en kvart jernmand. Siden har jeg fået et utal af triatlon og ironmans i benene og flere medaljer om halsen. Jeg har været dansk juniormester og indtil nu vundet 25 DM medaljer i eliteklassen. Jeg har kørt på landsholdet i fem år og været ol-aspirant, jeg blev nr. 10 til Challenge Roth i elitefeltet i 2011, og de sidste to år har jeg vundet sølv til DM, halv jernmand. Mit mål er stadig at kvalificere mig til Hawaii i eliteklassen.
MINE RESULTATER
- 1996 løj jeg mig ældre for at kunne deltage i en kvart jernmand (950 m svømning, 45 km cykling, 10,5 km løb).
- 1997 blev jeg klubmester i Svendborg Triatlon klub (500 m svømning, 18 km cykling 4 km løb, i tiden 51 min 30 sek.)
- 2000 3’er til DM for ungdom og blev udtaget til junior landsholdet.
- 2001 og udtaget til senior landsholdet.
- 2002 dansk junior mester og 2’er til Nordiske junior mesterskaber.
Udtaget til:
EM for juniorer
Senior landsholdet ved EM for hold.
Junior og Europa cuppen
3’ til Silkeborg halv jernmand.
- 2003 4’ til nordiske U23 mesterskaber. Udtaget til U23 EM (udgik med defekt)
- 2004 2’ til DM for eliten på OL distancen og 3’er til DM på sprint distance. Nordisk U23 mester og guld for hold til Nordiske U23 mesterskaber.
Udtaget til:
VM for U23 (blev nr 26).
Udtaget til World cup i Madrid
- 2005 2’er til DM sprint. Udtaget til EM23, udgik med defekt.
- 2006 stoppede jeg med at fokusere på kort triatlon og lagde alt mit fokus på at køre halv- og hel jernmand. Første år som langdistance triatlet vandt jeg Jels halvjernmand og Silkeborg halvjernmand.
- 2007 2'er til Hannover halvjernmand. Min første jernmand blev kørt ved Challenge Roth (som er kendt for at være et af verdens største triatlon begivenheder. Jeg kørte 8 timer 55 min, blev nr. 26 overall og vandt klassen 20-24.
- 2008 blev jeg udtage til VM ITU, hvor jeg blev nr 18.
- 2009 6’er til Köln jernmand, første mand oppe af vandet.
- 2010 2’er til Hannover jernmand, første mand oppe af vandet.
- 2011 10’er overall i Challenge Roth i tiden 8.25.
- 2012 5’er til Challenge Barcelona jernmand, 9’er til Challenge CPH jernmand (første mand oppe af vandet) og 12’ til Challenge Barcelona jernmand i tiden 8.35.
- 2013 12’er EM halvjermand og vinder af Go Epic halvjernmand Kronborg.
- 2014 2'er til DM halvjernmand (med hurtigste løbesplit i elitefeltet). Nr 22 til Ironman 70.3 St. Pölten (halvironman) (løb 1.12 på halvmarathon) og 4'er til DM sprint.
- 2015 vinder Haderslev halvjernmand, 3’ til Ironman 70.3 Kronborg og 2'er til DM halvjernmand.
- Guld til DM for klubhold i 2002, 2004, 2005, 2006, 2008.